top of page

 

Vedtægter for Fonden for Bedre Hørelse – København og Frederiksberg
Dato: 09.01.2017

 

1. Navn og hjemsted

  • 1.01 Fonden er en erhvervsdrivende fond, etableret i 2007 i overensstemmelse med lov om erhvervsdrivende fonde.

  • 1.02 Fondens navn er Fonden for Bedre Hørelse - København og Frederiksberg.

  • 1.03 Fondens hjemsted er Frederiksberg kommune.

 

2. Formål

  • 2.01 Fondens formål er at eje, udleje og drive ejendomme og/eller investere i værdipapirer optaget på notering på Københavns Fondsbørs.

  • 2.02 Fondens overskud anvendes til på alment velgørende, almennyttigt grundlag at støtte aktiviteter til gavn for hørehæmmede, herunder forebyggende arbejde og virke for bevarelsen af hørelsen fortrinsvis i København og Frederiksberg. Formålet kan tilgodeses ved uddeling af støtte til organisationer og lignende, der arbejder for varetagelse af fondens formål.

 

3. Grundkapital og øvrig kapital

  • 3.01 Fondens grundkapital består ved stiftelsen af 5.825.016 kr. indskudt af stifteren i form af fast ejendom og værdipapirer.

 

4. Bestyrelsen

  • 4.01 Fonden ledes af en bestyrelse bestående af 5 medlemmer.

  • 4.02.01 Ved ledighed udpeger bestyrelsen et nyt medlem af bestyrelsen, idet den indstillede kandidat, der opnår flest stemmer, anses for valgt. Ethvert bestyrelsesmedlem kan indstille en kandidat, som opfylder kriteriet i pkt. 4.02.02.

  • 4.02.02 Det skal tilstræbes, at bestyrelsens flertal til enhver ti består af personer med særlig indsigt i hørehæmmedes problemer, samt derudover et eller flere medlemmer med særlig juridisk og/eller økonomisk indsigt.

  • 4.03 Bestyrelsen vælger en formand og en næstformand.

  • 4.04.01 Et bestyrelsesmedlem kan til enhver tid træde ud af bestyrelsen.

  • 4.04.02 Et bestyrelsesmedlem skal udtræde, såfremt medlemmet er dømt for en strafbar handling eller er under konkurs.

  • 4.04.03 Et bestyrelsesmedlem, der gør sig skyldig i en handling, som gør den pågældende uværdig til fortsat at være medlem af bestyrelsen, skal udtræde af bestyrelsen.

  • 4.04.04 Et bestyrelsesmedlem, som på grund af længerevarende sygdom eller anden svækkelse har vist sig ude af stand til at beklæde hvervet som medlem af bestyrelsen, eller som har vist sig klart uegnet, skal udtræde af bestyrelsen.

  • 4.05 Sker udpegning ikke i overensstemmelse med pkt. 4.02.01, udpeges et nyt medlem af fondsmyndigheden i medfør af Lov om erhvervsdrivende fonde § 47 stk. 2.

 

5. Bestyrelsens virksomhed

  • 5.01 Bestyrelsen kan ansætte en direktør til varetagelse af fondens daglige drift.

  • 5.02 Et bestyrelsesmedlem eller en direktør må ikke deltage i behandlingen af spørgsmål om aftaler mellem fonden og den pågældende selv eller søgsmål mod den pågældende selv eller om aftaler mellem fonden og tredjemand, hvis den pågældende deri har en væsentlig interesse, der kan være stridende mod fondens.

  • 5.03 Formanden skal sørge for, at bestyrelsen holder møde, når dette er nødvendigt. Formanden skal indkalde bestyrelsen, når et medlem af bestyrelsen, administrator eller revisor fremsætter begæring herom. Fonden kan afholde skriftlige eller elektroniske bestyrelsesmøder, hvis dette findes hensigtsmæssigt. Et medlem af bestyrelsen kan dog altid forlange, at der bliver afholdt et fysisk møde, så mundtlig drøftelse kan finde sted.

  • 5.04.01 Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig, når over halvdelen af bestyrelsens medlemmer og enten formanden eller næstformanden deltager i mødet. Ved skriftlige eller elektroniske bestyrelsesmøder skal der foreligge svar fra mindst halvdelen af bestyrelsens medlemmer, for at en beslutning kan anses som gyldig vedtaget. Beslutninger foretaget på skriftligt eller elektronisk grundlag refereres i protokollatet fra det næstfølgende ordinære bestyrelsesmøde.

  • 5.04.02 Bestyrelsen træffer beslutning ved simpelt stemmeflertal, medmindre andet er anført i disse vedtægter eller lovgivningen. Formandens stemme er i tilfælde af stemmelighed afgørende.

  • 5.05 Fondens bestyrelse må kun med fondsmyndighedens samtykke foretage eller medvirke til ekstraordinære dispositioner, som kan medføre risiko for, at vedtægten ikke kan overholdes.

  • 5.06 Over forhandlingerne i bestyrelsen skal der føres en protokol, der underskrives af samtlige medlemmer. Et bestyrelsesmedlem eller administrator, der ikke er enig i bestyrelsens beslutning, har ret til at få sin mening indført i protokollen.

  • 5.07 Bestyrelsen skal ved en forretningsorden træffe nærmere bestemmelser om udførelsen af sit hverv.

  • 5.08 Næstformanden træder i formandens fravær i enhver henseende i formandens sted.

 

6. Ledelse

  • 6.01 Bestyrelsen har ansvaret for den overordnede organisation og ledelse af fondens virksomhed.

  • 6.02.01 Bestyrelsen skal påse, at bogføringen og formueforvaltningen kontrolleres på en efter fondens forhold tilfredsstillende måde.

  • 6.02.02 Direktøren kan varetage den daglige ledelse af fonden og skal derved følge de retningslinjer og anvisninger, som bestyrelsen har givet.

  • 6.02.03 Direktøren vil være ansvarlig over for bestyrelsen.

  • 6.03 Prokura kan kun meddeles af bestyrelsen.

 

7. Tegningsret

  • 7.01 Fonden tegnes af bestyrelsens formand eller næstformand i forening med et bestyrelsesmedlem eller af hele bestyrelsen.

 

8. Årsregnskab

  • 8.01.01 Fondens regnskabsår er kalenderåret.

  • 8.01.02 Fondens første regnskabsår løber fra stiftelsen til 31. december 2007.

  • 8.02 Inden fem måneder efter hvert regnskabsårs udløb udarbejder bestyrelsen og administrator i overensstemmelse med lovgivningens og vedtægtens regler herom en årsrapport bestående af beretning, resultatopgørelse, balance og noter. Den reviderede årsrapport mv. behandles på et årsregnskabsmøde, som afholdes i god tid inden femmånedersfristens udløb.

  • 8.03 Bestemmelserne i Årsregnskabsloven finder anvendelse med de fravigelser og tilpasninger, der er en følge af fondens status som fond, jf. lov om erhvervsdrivende fonde.

 

9. Revision

  • 9.01 Den i foregående punkt nævnte årsrapport, bestående af beretning, resultatopgørelse, balance og noter, skal undergives revision af en af bestyrelsen udpeget statsautoriseret revisor.

  • 9.02 Den af revisor reviderede årsrapport indsendes af bestyrelsen til Erhvervsstyrelsen (tidl. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen) inden den i lovgivningen til enhver tid fastsatte frist.

 

10. Uddeling og overskudanvendelse

  • 10.01.01 I overensstemmelse med formålsbestemmelsen i pkt. 2.02 træffer bestyrelsen beslutning om anvendelse af fondens frie midler, jf. pkt. 10.02. (Bemærk: Rettet intern henvisning fra 2.01 til 2.02, da formålet står i 2.02).

  • 10.01.02 Bestyrelsen kan foretage rimelige henlæggelser til konsolidering af fonden.

  • 10.02 Uddeling kan kun ske af følgende midler:

    1. Årsresultatet, overført overskud fra tidligere år og andre reserver efter fradrag af udækket underskud og pligtige henlæggelser.

    2. Kapitalnedsættelsesbeløb.

 

11. Ændring af vedtægten og opløsning

  • 11.01 Ændring af vedtægten eller opløsning kan alene ske efter indstilling af bestyrelsen samt med fornøden tilladelse af fondsmyndigheden og i øvrigt i det hele i overensstemmelse med §§ 89 og 90 i lov om erhvervsdrivende fonde kapitel 10.

  • 11.02 Opløsning af fonden kan alene gennemføres i overensstemmelse med lov om erhvervsdrivende fonde kap. 12. Et eventuelt overskud udloddes i overensstemmelse med det i pkt. 2.02 nævnte formål.

 

12. Stifter mv.

  • 12.01 Fonden er stiftet af Landsforeningen for Bedre Hørelse, Københavns Kredsen, CVR-nr. 22168428. Stifter var en selvstændig juridisk enhed, hvis kapital i forbindelse med stiftelsen overgik til fonden, hvorefter stifter er ophørt.

  • 12.02 Denne vedtægt, som er udarbejdet som følge af ændringer i Lov om erhvervsdrivende fonde, erstatter vedtægt af 1. januar 2007.

 

Således vedtaget på Frederiksberg, den 9. januar 2017

I fondens bestyrelse:

  • Benthe Winckler

  • Bent Rye Nilzon

  • Mogens Klausen

  • Eva Baunsgaard

  • Ole Artmann

bottom of page