top of page

ANSØGNING

På denne side findes informationer om Fondens formål herunder hvem, der kan ansøge, hvad ansøgningen skal indeholde samt informationer om, hvordan ansøgningen kan fremsendes, og

hvordan følsomme data forbundet med ansøgningen kan fremsendes.

Fondens formål, samt hvem der må ansøge

Fondens formål er ”på alment velgørende, almennyttigt grundlag at støtte aktiviteter til gavn for hørehæmmede, herunder forebyggende arbejde og virke for bevarelsen af hørelsen fortrinsvis i

København og Frederiksberg. Formålet kan tilgodeses ved uddeling af støtte til organisationer og

lignende, der arbejder for varetagelse af Fondens formål ” (jævnfør Fondens vedtægter pr. 2.01.2001).​

Fonden for Bedre Hørelse tildeler således økonomiske midler til hørerelaterede formål, som er
omfattet af Fondens vedtægter.


Ansøgningen bør være Fonden i hænde senest 3 uger før, at Fondens bestyrelse afholder møde.
Datoer for bestyrelsesmøderne findes her 


For at komme i betragtning til at få tildelt midler er det afgørende, at ansøgningen – udover at dreje sig om midler til hørerelaterede formål - indeholder nytænkning, og at formålet er til glæde for flere personer.


Normalt tildeler Fonden kun midler til organisationer eller virksomheder, som i deres virke arbejder med hørerelaterede formål. I særlige tilfælde kan Fonden dog tildele midler til ansøgere, som ikke er tilknyttet en organisation eller virksomhed. Dette forudsætter, at ansøgningen er i god overensstemmelse med et hørerelateret formål.

Når Fonden tildeler midler, kan tildelingen omfatte hele det ansøgte beløb eller en del af det ansøgte beløb. Fonden forventer, at der medfølger opstillet et budget for det ansøgte beløb.

Tildelingen er betinget dels af, at projektet gennemføres og dels af, at Fonden efter projektets
afslutning modtager en redegørelse for, hvorledes de tildelte midler er blevet anvendt.


 

Processen for tildeling af midler fra Fonden for Bedre Hørelse:

At skrive på computer

Skriv en ansøgning

Ansøgningen kan sendes pr. mail eller pr. post til Fonden for Bedre Hørelse

info.fondenfbh@gmail.com

Kalender

Ansøgningen behandles

Ansøgninger bør være Fonden i hænde senest tre uger før Fondens
næste bestyrelsesmøde. Datoer for bestyrelsesmøderne findes
her 

Freelancer

Du modtager svar

Ansøger kan forvente at få svar senest 3 uger efter Fondens bestyrelsesmøde.

 

Hvis det er en organisation eller virksomhed, som vil ansøge, skal ansøgningen indeholde:

  •  Organisationens eller virksomhedens navn og adresse

  •  CVR-nummer og kontonummer

  •  En formålsbeskrivelse herunder en beskrivelse af hvem, der står for projektets   udførelse, hvordan midlerne tænkes brugt, hvem ansøgningen vil gavne, herunder hvilken    forskel tildeling af midlerne vil betyde for ansøgers målgruppe

  •  Beløbets størrelse, budget samt kopi af organisationens/virksomhedens seneste årsregnskab

Når projektet er afsluttet, skal ansøger snarest muligt herefter sende Fonden en redegørelse for,
hvorledes de tildelte midler er blevet anvendt.

Hvis det er en privatperson, som vil ansøge, skal ansøgningen indeholde:

  •  Ansøgers navn og adresse

  •  Ansøgers kontonummer

  •  En formålsbeskrivelse herunder en beskrivelse af hvem, der skal stå for projektets udførelse,   hvordan midlerne tænkes brugt, hvem ansøgningen vil gavne, herunder hvilken forskel  tildeling af midlerne vil betyde for ansøgers målgruppe

  •  Beløbets størrelse og budget

Hvis ansøgningen imødekommes, skal Fonden dernæst have tilsendt kopi af ansøgers pas eller kørekort samt kopi af ansøgers sundhedskort. Det foregår ved, at Fonden sender ansøger en mail, som forklarer, hvordan der kan sendes følsomme data (såsom kopi af sundhedskort) til Fonden. I samme mail vil ansøger også få tilsendt en kode til en sikker platform, hvortil ansøger kan sende kopi af pas/kørekort og sundhedskort.


Når projektet er afviklet, skal ansøger snarest muligt herefter sende Fonden en oversigt over, hvordan de tildelte midler er blevet brugt vedlagt hertil hørende bilag/kvitteringer.

Ansøgere kan forvente at få svar senest 3 uger efter Fondens bestyrelsesmøde.

bottom of page